om Thomas

Thomas Sandberg er en af danmarks absolut førende musikalske performere. Han er oprindelig uddannet slagtøjssolist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men har altid nysgerrigt pendlet rundt i mange forskellige områder indenfor både musik- og teatermiljøet.

For Thomas handler det om at udforske nye veje og nedbryde de snævre grænser mellem genrerne. Som en opdagelsesrejsende forsøger han at finde nye hvide pletter på det kunstneriske landkort. Iagttagelse af menneskelig adfærd og vanemønstre er en uudtømmelig inspiration for ham i hans musikdramatiske værker, hvor humor ofte spiller en vigtig rolle.

Som komponist henter han sin inspiration naturligt og fordomsfrit i hele det musikalske genrespektrum med abstrakt avantgarde i den ene ende og enkel popmusik i den anden.

Improvisation og intuitiv skabelse går ligeledes hånd i hånd med stram komposition og defineret struktur.

Det ene øjeblik komponerer han til radio eller teater og medvirker som regel også – som skuespillende musiker eller sanger. Det næste øjeblik er han på landevejen i DK eller resten af verden med en af hans egne musikalske soloforestillinger eller koncertperformances. Skolekoncerter og musikalske projekter med børn indgår også i hans fyldte kalender.

Thomas Sandberg har modtaget mange priser og anerkendelser for sit virke.


Uddannelse:
Diplom- og Solistklasse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Autodidakt som performer og skuespiller.
Diplom i Kunst- og Kulturledelse fra Scenkunstens Udviklingscenter / University College Sjælland
Priser, legater & anerkendelser:
Musikanmelderringens Kunstnerpris 1998,
Dansk Komponistforenings Musikerpris 2003,
Danmarks Radios P2-pris 2003 for bedste vokalindspilning med operaen On this Planet,
TeaterET’s Musikdramatiske Pris 2005.
Statens Kunstfonds 3-årige Arbejdslegat 2006 – 09
Årlige arbejdslegater fra Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg i årene 2000 – 2015.
Danmarks Teaterforeningers Pris for Bedste Børne- og Ungdomsforestilling for hhv.: “StandarD – Dans på tværs” , Anemoneteatret (2000), DASK, Uppercut Danseteater (2003), Fyrtøjet, Det Danske Teater (2005)
Danish Music Award 2011.

Medlem af Statens Kunstråds Musikudvalg fra 2011 – 2015.

Egne soloproduktioner :
Musikteater / Teatermusik (1997), The Man Who Murdered Music (1999), Musikalske Monologer (2000),
The Secret Life of Harry Wallbanger (2001), On this Planet (2002), TRANSIT (2005), INTER_FACE (2009), LOOP (2011), iPlay uPlay wePlay (2015) & AlgoRitmo (2017).

Komponist :
Har komponeret solo- og ensembleværker samt elektroakustiske værker i mange genrer samt teatermusik til bl.a. : Teater GROB, Rialtoteatret, Anemoneteatret, Uppercut Danseteater, Åben Dans Productions, DR-RadioDRAMA, Det Danske Teater, Dansk Rakkerpak m.fl.

Skuespiller/Musiker engagementer :
Det Kongelige Teater, Bådteatret, Anemoneteatret, Uppercut Danseteater, Åben Dans Productions, Den Jyske Opera, Den Anden Opera + mange flere. Har spillet ved de fleste danske festivaller samt medvirket ved talrige radio- og TV- produktioner. Har turneret bl.a. i USA, Storbritanien, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Italien, Sverige, Norge,Finland samt Malaysia. Har medvirket på talrige CD – indspilninger i mange genrer og udgivet fire solo-CD’er.
Er medstifter af flere ensembler i det danske ny musik miljø bl.a.: Figura og ATHELAS Sinfonietta Copenhagen .

Uropførelse af andre komponisters værker :
53 kammermusikalske værker, 19 kammeroperaer, 22 soloværker ( herunder 2 solokoncerter m/ orkester ) se liste
Har desuden medvirket i opførelsen af mange andre centrale musikdramatiske værker fra ind- og udland.

Solist med bl.a. :
Radiosymfoniorkestret, Tivolis Symfoniorkester, Athelas Sinfonietta Copenhagen, Konservatoriets Symfoniorkester samt Den Kongelige Livgardes Musikkorps.

Undervisning / Masterclass på bl.a. :
The University of Victoria, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium i København,
Rytmisk Musikkonservatorium i Århus, Odense Musikkonservatorium samt Rødkilde Teaterhøjskole.